Velkommen hos Design Classique.
Design Classique er forretning og værksted for nye og brugte designmøbler. Her kan du købe nye og brugte møbler, lamper og interiør i god design og kvalitet. Vi handler primært med dansk producerede varer. Vi tager også gerne dine brugte møbler i bytte, eller hjælper med at finde en køber til dem.
Vi renoverer gerne dine møbler, og kan tilbyde branchens bedste fagfolk indenfor polstring, flet- og snedkerbejde. Ved et besøg i butikken kan du vælge, og få rådgivning om valg af stof eller læder, eller du kan bestille et hjemmebesøg af vores Møbelbus.
Måske har vi ikke lige det møbel du søger her og nu. Men måske er det på vej, eller også kan vi tilbyde at skrive dig op til det.
Vi leverer og afhenter selv over hele landet. Transport er altså ikke noget problem, og du slipper selv for det tunge arbejde. Vi har ligeledes transport aftaler, så vi kan levere dine møbler i det meste af Europa.
Kom gerne ind i butikken og se vores designmøbler samt boligtilbehør. Vi forhandler blandt andet også nogle af de mest eftertragtede designgaver fra danske og udenlandske leverandører.
Lidt historie: Design Classique startede 01.12.04 som en netbaseret forretning med brugte møbelklassikere. Den 1. August 2008 overtog vi forretningen, STOLEN. Forretningen har siden 1993 købt, solgt og renoveret brugte møbelklassikere. Vi sælger både nye og brugte møbler. Og desuden har vi ofte mange udstillingsmodeller som sælges til priser langt under listeprisen! 1. December flyttede vi til nye lokaler på: Laurids Skaus Gade 26, 6100 Haderslev.
Navnet: Forretningen er registreret under navnet, Design Classique. I forhold til udenlandske kunder er navnet, "Stolen", uheldigt. "Stolen" betyder stjålet på engelsk. Derfor vil navnet "Stolen" udgå, og vi vil fremover kalde os ved rette navn, Design Classique.
Vores holding til kopi- eller stjålne varer: Vi forhandler kun originale varer, og tager derfor afstand fra alle former for kopimøbler og andre kopivarer. Det betyder også at vi ikke tager kopivarer i bytte, og et hvert forsøg fra erhvervsdrivende eller private på at sælge os kopivarer, vil blive opfattet som snyd og uhæderlighed! Ethvert forsøg på at sælge os kopi- eller hælervarer må forventes at blive anmeldt.
Velkommen hos Design Classique. Laurids Skaus Gade 26. 6100 Haderslev.
Design Classique was etablished in 01.12.2004. CVR: 2784 6351. Bank: Jyske Bank, Haderslev. Revisor: BDO Haderslev. Director: Tonny W. Wollesen.